|
Written by Henrik Jønsby
|
|
Wednesday, 17 March 2010 23:02 |
|
Så er der kommet datoer for dette års Danmarksturnering. Det bliver DT1 8-9 maj DT2 5-6 juni DT3 19-20 juni DT4 14-15 aug. DT5 11-12 sep Alt ligger ikke fast endnu, men i de fleste tilfælde spiller Herre- og dameliga lørdag og 1. og 2. division spiller søndag. Fra- og tilmeld dig allerede nu på hjemmesiden, så vi snarest muligt får et overblik over, hvilke hold vi kan stille med. Vi ser gerne at alle fra klubben melder enten til eller fra. mvh Mai-britt og Henrik
|
|
|
Written by Mai-Britt Søndberg
|
|
Tuesday, 22 September 2009 19:10 |
|
Lørdag den 12. september 2009 blev finalerne i Danmarksturneringerne afholdt. Danmarksmestrene skulle findes! I dameligaen blev det et opgør mellem Odense og K-Polos 1. hold. Ubesværet sejrede K-Polos damer over spillerne fra Odense og blev dermed danmarksmestre for 2. år i træk. Lidt mere spændende blev det i herreligaen, hvor K-Polos bedste herrehold mødte spillerne fra Silkeborg. Silkeborg har året igennem været fuldstændig suveræne. Det var de også sidste år, men tabte alligevel finalen til Holte. Historien skulle gentage sig. Modstanderen K-Polo spillede virkelig klogt og vandt i golden goal. Dermed er K-Polo herrerne for første gang danmarksmestre - tillykke!!!! (Mai-Britt)
|
|
Written by Mai-Britt Søndberg
|
|
Monday, 02 March 2009 19:17 |
|
For første gang nogensinde har et dansk damehold vundet en udenlandsk kajakpoloturnering! Weekenden den 28. februar-1.marts lykkedes det for første gang et dansk damehold at vinde en udenlandsk turnering – og det var ikke bare, hvilket som helst hold. Det var naturligvis 4 af de bedste damer fra K-Polo. Det skete i Gøttingen, hvor der var deltagelse fra 3 danske hold, 1 ungarsk og 4 tyske hold. Ikke nok med at K-Polodamerne vandt turneringen. Finalen var faktisk et rent K-Polo opgør. Vi havde sat 2 stjerne gode K-Polohold og begge hold nåede finalen. Holdene blev allerede sat i januar og i starten var K-Polo 2 holdet ikke just begejstrede. Med en hel utrolig holdindsats, disciplin og fightervilje, klarede de sig dog så flot gennem turneringen, at de endte med en sølvmedalje! (Mai-Britt)
|
|
Last Updated ( Monday, 02 March 2009 19:46 )
|
|
|
|
|
|
|